Selv i 2025, hvor hundetræning og adfærdsbehandling heldigvis er i en positiv udvikling, og hvor flere og flere tager afstand fra forældede, korrigerende og aversive metoder, støder jeg stadig alt for ofte på skadelige og misvisende råd.
Mange hundeejere ønsker heldigvis at træne deres hunde på en venlig og respektfuld måde – med fokus på samarbejde og positive forstærkninger.
Men når det gælder forståelsen af, hvorfor hunde knurrer i forbindelse med ressourcer, og hvordan man bør håndtere det, florerer der desværre stadig mange råd, som kan gøre mere skade end gavn – både for hunden og relationen til dens menneske.
“Vis hunden, hvem der bestemmer” / “Du skal være alfaen/ lederen”, “Tag maden fra hunden jævnligt, så den lærer, at du bestemmer”, “Ignorer knurren – den skal ikke tro, det virker”, “Straf hunden, når den knurrer eller vogter” og mange flere ..
Ressourceforsvar handler om tillid
Tilliden til at du eller andre individer i hjemmet ikke stjæler det værdifulde. Tilliden til at dele uden at miste. Tilliden til at være tæt på hinanden med en ressource.
Ja. Uden undtagelse!
Når jeg bliver stillet det spørgsmål, fornemmer jeg ofte en underliggende tvivl – som om de venlige metoder kun er for de nogle racer såsom: retrievere, spaniels, selskabshunde.
Men gælder det også for racer med mere kant?
Dem, der er opdrættet til at vogte, beskytte eller de stillende jagthunde? Hvad med kamphunderacerne, terrierne, eller kvægvogterne? “Skal man ikke sætte sig i respekt dér?” lyder spørgsmålet undertiden.
Men her er det afgørende: Respekt vokser ikke ud af frygt. Den vokser ud af tryghed. Ud af forudsigelighed, venlighed, tillid og klare rammer. Mennesker tror ofte, at trænes der med venlige metoder, betyder det udelukkende godbidder og ingen grænser og rammer. Men det er helt forkert.
Når vi forstår hundens behov og læser dens signaler – og reagerer med ro, ikke med straf – men accept, skaber vi et samarbejde, der holder.
Indlæring er ikke racemæssigt selektiv. Chihuahuaer, schæfere, rottweilere og mynder – de responderer alle på positiv forstærkning, hvis vi bruger den korrekt og pålideligt. Ja, nogle racer kan være mere stærke, mere intense eller hurtigere til at reagere, hvis de presses. De kan have en medfødt drivkraft, som vi skal tage hensyn til. Men det gør dem ikke immune over for venlig træning – tværtimod gør det det endnu vigtigere at møde dem med respekt og forståelse fremfor magt og kontrol.
Venlige metoder virker – på alle racer. Og uvenlige metoder skader – også alle racer. Det er ikke et spørgsmål om temperament, men om biologi. Og det må vi aldrig glemme.
Ja, HVIS det er nødvendigt. I de situationer hvor det handler om sikkerhed. Hvis din hund har fået fat i noget, der er farligt, giftigt, kan sluges, ødelægges eller skade den – så er det selvfølgelig nødvendigt at kunne tage det fra den. Men hvis det sker ofte, er det værd at spørge: Hvorfor får min hund overhovedet adgang til disse ting? Her handler det om forebyggelse og management – at indrette hverdagen, så hunden ikke sættes i situationer, hvor den fristes til at “stjæle” noget.
Hyppige konflikter om genstande kan faktisk føre til, at hunden begynder at vogte ressourcer – eller, paradoksalt nok, lærer, at det kan betale sig at snuppe noget, bare for at få en “bedre byttehandel”. Derfor er det vigtigt at tage ansvar for rammerne, ikke bare reagere på adfærden.
Og nej – du skal ikke tage noget fra hunden “bare fordi”. Der er ingen værdi i at fjerne noget, hunden opfatter som værdifuldt, bare for at “vise, at du kan”.
At stikke hånden ned i madskålen uden grund, drille eller true med at tage noget – det skaber ikke tillid. Det skaber usikkerhed.
For hundens hjerne fungerer sådan, at når noget har værdi, beskytter man det – især hvis der er risiko for, at nogen vil tage det. Det er ikke ulydighed, at hunden kravler op ad rangstien i hjemmet, eller anser sig selv højere end børnene. Ikke respekterer dig, eller noget tredje. Det er hundens natur at reagere sådan.
Hvis du vil kunne tage noget fra din hund uden konflikt, skal hunden lære, at du ikke er en trussel – men en tryg og venlig samarbejdspartner. At du respekterer dens signaler. At det altid kan betale sig at give slip, fordi der aldrig er noget at frygte, men tværtimod altid vil være en gevinst.
Når en hund begynder at forsvare sine ressourcer – som mad, legetøj eller stjålne genstande – handler det sjældent om trods. Det handler om følelser. Om utryghed. Og om manglende tillid til, at det den har, får lov at blive hos den.
I min vejledning får du en grundig og letforståelig introduktion til, hvad ressourceforsvar egentlig er – og ikke mindst, hvordan du med 5 enkle, letforståelige og venlige øvelser kan hjælpe din hund til at slappe mere af omkring ting.
Uanset om du står midt i en udfordring, hvor din hund allerede viser tegn på ressourceforsvar, eller du blot ønsker at forebygge, så er øvelserne for dig. De kræver kun få minutters træning ad gangen – men kan gøre en stor forskel i jeres hverdag.
Bemærk: Denne træningsvejledning fokuserer på ressourcer som mad, legetøj og genstande (f.eks. sokker, sko eller ben). Hvis din hund derimod beskytter personer eller områder, anbefaler jeg, at du søger individuel vejledning – da det kræver en behandling og træning afstemt individet.