Det du hører om os positive trænere er oftest forkert

Folk siger om os at vi ignorerer uønsket adfærd.

At vores hunde ingen regler har, eller grænser kender.  

Dette kunne ikke være mere forkert.  

Nogle gange ser jeg opslag på de sociale medier hvor det nærmest ligner at positive vs. balancerede trænere er i et battle mod hinanden. Råber ad hinanden hvad der er forkert med hinandens træningsmetoder.

Jeg vil slet ikke feje af bordet at straf, korrektioner mv. i Hundetræning virker. Jeg har bare besluttet for mig selv for mange år siden, at det ikke er den vej jeg ønsker at gå når det gælder hundetræning. Jeg switchede ikke fra den ene dag til den anden. Det var en proces. For tit står man i at man ved det ene ønsker man ikke at gøre, men hvad kan man gøre i stedet for? Og at finde den metode der er i hundens tarv og føles rigtigt helt indeni er nogle gange noget man skal finde først. Og således har det også været for mig igennem årene. Jeg har dog aldrig arbejdet med metoder der baserede på at råbe, bruge straffende remedier, fysisk vold mv. Men jeg har arbejdet med korrektioner.  

”I ignorer uønsket adfærd og jeres hunde har ingen grænser og regler, det holder måske på den søde Golden Retriever Mille, men den reaktive schæfer Kato kan ikke under gås de bløde pædagogiske metoder”  - Med disse udsagn retfærdiggør såkaldte balancerede trænere (dem der bruger positiv forstærkning og straf/ negative konsekvenser) eller værre: brug af fysisk straf og psykisk afstraffelse og når hunden gør noget godt/ ønsket er man neutral.    

Mennesker eller træner der siger sådan, har ikke grundigt nok sat sig ind i indlæring principperne/ læringsloven. ALLE dyr lærer ens. Punktum.

Og så kan man vælge side eller blande dem. For negative konsekvenser er ikke næste step, når hunden ikke udviser den adfærd man ønsker. Der er MANGE flere muligheder inden da og jeg når aldrig til straf. Men det må blive emnet til en anden dag.  


Som sagt, vi bruger ikke straf fordi det IKKE er nødvendigt. Og nej vi ignorerer ikke bare uønsket adfærd!  


Hvad gør vi så egentlig?   

  • Vi opbygger relationer baseret på tillid, kommunikation og gensidig respekt.  
  • Vi er tålmodige og ved at læring tager tid og tillid opbygges.  
  • Vi er nysgerrige på adfærd og skyder ikke bare skylden på hunden, men ser i den grad indad.  
  • Vi belønner vores hunde med godbidder, leg og aktiviteter den elsker.  
  • Vi bygger rammer for hunden så succesraten, - altså den adfærd vi gerne vil se -, stiger markant.  
  • Vi forebygger så den adfærd vi ikke ønsker at se udvises ikke eller kun meget, meget sjældent.  
  • Med management forebygger vi situationer vi ved kan frembringe den adfærd vi ikke ønsker at se og sideløbende træner vi den adfærd (erstatningsadfærd) vi gerne vil se og når tiden er inde kombinere vi de to med hinanden, trin for trin. – Vi danner gode vaner.  
  • De regler folk siger vi ikke har er rammer. Rammer vi bevæger os indenfor med vores hunde. Og ser vi noget vi ikke vil se, slår vi ikke hårdt ned, men stopper blidt adfærden og henter hunden retur i rammen og sørger for at den ikke ønsker at forlade rammerne igen.  
  • Vi taler pænt til vores hunde og giver dem en stemme – selvbestemmelse og ret til at tage beslutninger.  


Det jeg også hører er ”det virker ikke for racer som rottweilere, schæfere, osv.” – det er noget værre pjat!

Som sagt har jeg det meste af mit liv levet sammen med hunde på den mest positive måde jeg kunne frembringe til den pågældende tid inklusive rottweilere og schæfer i pleje.

Træningsmetoder er ikke for racer, træningsmetoder er for alle individer om Chihuahua eller Rottweiler, barn eller voksen, papegøje eller mus. Kat eller hest. ALLE.

HUNDEBANDITTEN

v/ Nadine Hartwig

Frydendalvej 14, Dybbøl

6400 Sønderborg

nadine@hundebanditten.dk

©️ Copyright 2023 og 2025 med ❤️ - Hundebanditten.dk